Odense den 4. nov. 2004

Foreningens bemærkninger til Arbejdsgruppens redegørelse af 24. september 2004

En overordnet tilkendegivelse er, at redegørelsens anbefalinger har store mangler, idet det kun er en lille del af Rentolinkomplekset der gøres noget for. Og det ligger langt fra de forhåbninger, som tidligere miljøminister, Hans Chr. Schmidt, indgav foreningen på mødet og i den senere pressemeddelelse (af 17/5-04) – se citat nedenfor.

”Der er desværre mennesker, som er blevet syge af Rentolin. Dampene fra Rentolin har påvirket centralnervesystemet med mange alvorlige skader til følge, f.eks. i hjernen, på lever og nyrer. Vi skal lære af denne sag….. ….       (Hans Chr. Smidt)

Kammeradvokatens konklusion af 8. juli 2004 skal Rentolinforeningen hermed også udtrykke sin undren overfor. Idet vi ikke er enige og henviser til bemærkninger fra Christian Ege, Det Økologiske Råd.

Bemærkninger til arbejdsgruppens redegørelse:

Det økonomiske loft alt for lille, idet nogle familiers huse vil kræve renoveringer af langt større beløb. Som eksempel kan nævnes en familie i Odens, der i 1998 fik et økonomisk overslag på den nødvendige renovering af huset på 790.000 kr. (og her er der slet ikke taget erstatning af ubrugeligt indbo med, idet tallet så blev 1,7 million).

1.      Der er ikke taget højde for, at der skal gennemføres en bekostelig undersøgelse af skaderne på husene inden, man kan begynde at udskifte det fornødne.

2.      Der er ikke taget højde for, at familierne ofte har mistet stort set alt deres indbo.

3.      Der tages overhovedet ikke hensyn til de rentolinramtes sygdomme og øgede medicin – og lægeudgifter. Der bør derfor afsættes en pulje, der kan afhjælpe alle de rentolinram­tes ekstraudgifter til bolig, læge, tandlæge, speciallæger og medicinudgifter. Henvisningerne til § 66 i Serviceloven kan foreningen ikke bruge til noget. Idet kommunernes sagsbehandling i rentolinsagerne er præget af stor vilkårlighed. 

4.      Derefter bør der igangsættes en forskning, der til bunds klarlægger Rentolinens indhold, farlighed og de hertil knyttede sundhedsrisici.

5.      Der bør indføres indberetningspligt fra hele sundhedssystemet til en central database. Så alle Rentolinrelaterede sygdomme bliver registrerede.

6.       Og endelig bør der foranstaltes løbende sundhedsundersøgelse af de rentolinramte igennem en årrække, så alle ”sen-skaderne” også bliver belyste.

7.      Der bør iværksættes en omfattende oplysningskampagne om Rentolin, for at få problemets størrelse belyst. (Måske i samarbejde med Center for MCS).

p.v.a.  Rentolinforeningen

Ellen Margrethe Christensen