Giftramt: Det rentoline helvede
Jyllands-Posten 24 november 2002, Indblik side 7


Sammen med over 400 andre familier, der har brugt det giftige træbeskyttelsesmiddel Rentolin, forbander familien Kaae i Strandby, at de lod sig overtale til at bruge det indendørs.

Af Bjarne Lampe
En fredag eftermiddag i juni sidste år, brød den da 36-årige Helle Carina Kaae, Strandby nord for Frederikshavn, sammen. Flere års psykisk pres, depressioner, økonomisk ruin, tabet af drømmehuset og manglende forståelse fra omgivelserne fik hende til at gå i stykker.
Hendes mand ringede efter hendes forældre, og de var klar til at få Helle Kaae indlagt på en psykiatrisk afdeling i Brønderslev. Forinden kom de dog i forbindelse med en vagthavende læge, der ordinerede en nervemedicin, som hjalp.
Ægteparret Carsten og Helle Kaae deler skæbne med hundredvis af familier, der også blev ramt i slutningen af 80'erne og op gennem 90'erne.
De forbander alle den dag, de af ekspedienten i det lokale byggemarked blev overtalt til at investere i det dyre træbeskyttelsesmiddel Rentolin, fordi det var det bedste til indendørs træværk.

Det var det bare ikke.
Sagen er, at Rentolin ikke kun er et godt træbeskyttelsesmiddel. Det indeholder også dichlofluanid, som er en effektiv svampegift. Giften afgiver dampe, der lægger sig som støvpartikler og danner en tynd hinde på det Rentolin-behandlede træværk. Herfra spredes giftige støvpartikler på tøj, tæpper og alt indbo beviseligt op til 11 år efter at eksempelvis lofter, gulve og køkkenborde er blevet behandlet. For mange købere af produktet, blev det så slemt, at de måtte forlade deres huse og flytte i skur- og campingvogne eller sommerhuse. Udslæt, kløe, sviende øjne, tør hals og hukommelsessvigt for blot at nævne nogle få gener blev daglig kost, efter at de havde smurt træværket ind i vidunderproduktet.

Den danske importør af Rentolin, Christian Juel Bay, fik allerede i 1992 påbud fra Miljøstyrelsen om, at dåserne ikke måtte bære teksten ufarlig for dyr, mennesker og planter. Det overhørte han. Og Miljøstyrelsen kontrollerede ikke.

To år senere afgjorde Østre Landsret, at Rentolin er giftigt og uegnet til indendørs brug. Efter dommen skrev Christian Bays leverandør, Rentolin Svenska AB i Helsingborg tre gange til den danske importør at han skulle holde op med at markedsføre Rentolin til indendørs brug.
Forgæves. Christian Bay fortsatte, og Rentolin i Helsingborg kontrollerede ikke, om påbuddet blev fulgt.
Den nu 38-årige Carsten Kaae var i 1997 en driftig murer med stor Mercedes, ny dyr campingvogn, to ønskebørn, en energisk kone, og et drømmehus på 300 kvadratmeter, som familien byggede i 1985.
Sammen med sin far og en bror tog Carsten Kaae i 90'erne til Tyskland , Norge og Sverige, hvor de tjente rigtig mange penge ved at udføre flise- og facadearbejde fra tidlig morgen til langt ud på aftenen.



Skæbnesvanger behandling
Ønsket om flere børn betød, at familien i 1995-97 satte nye spær på huset og indrettede loftsværelser til soverum og et luksuriøst badeværelse. Mellem jul og nytår 1997 kørte Carsten Kaae til Elling Tømmerhandel, hvor han blev anbefalet at give det indvendige træværk en omgang Rentolin.
Helle Kaae, der på det tidspunkt var arbejdsløs, gik i gang med at smøre førstesalens trægulve, døre og trappegelænder og trappeopgangen ind i Rentolin. Så ramlede ulykkerne ned over den lille kernefamilie.
Drengen André, der nu er otte år, fik astmalignende anfald og udslæt.
Han kunne ikke få vejret og måtte hver nat bæres ud på altanen for at få frisk luft. Den nu 12-årige Nathalie fik udslæt, diarre, hovedpine og koncentrationsbesvær. Nogenlunde de samme symptomer ramte forældrene.
Helle Kaae fik desuden hjerteflimmer og gigtsymptomer i knæleddene.

Fra at være en rask familie blev medlemmerne det, som mange opfatter som hypokondere.
»Men det hjalp på Nathalies helbred, da hun blev flyttet ned i stueetagen, fordi børnene drillede hinanden i deres fælles køjeseng,« husker Helle Kaae.
I 1998 skete der pludselig noget. DR rejste med TV-dokumentarudsendelsen I blind tillid tvivl om Miljøstyrelsens kontrol af bl.a. hudplejemidlet Skin Cap og Rentolin. Miljøstyrelsen havde på det tidspunkt kendt til Rentolins skadelige virkninger i næsten seks år alligevel var intet sket.



Forbud mod indendørs brug
Efter TV-udsendelsen skred daværende miljøminister Svend Auken (S) ind.
Han nedlagde forbud mod, at Rentolin blev anvendt til indendørs brug.
På det tidspunkt havde meget indendørs træværk fået en Rentolin-behandling. Adskillige familier fandt ud af, hvorfor de var blevet syge. De henvendte sig til advokat Håkun Djurhuus, København, som allerede havde vundet én sag i landsretten.
Hverken Carsten eller Helle Kaae havde set TV-dokumentarudsendelsen, men Carsten Kaae læste på et tidspunkt i sit fagblad om Rentolins skadelige virkninger. Det gik derfor op for ham, hvorfor alle i familien var blevet syge.
Der blev sat en plade op, som afspærrede adgangen til øverste etage, men familiens medlemmer fik det ikke meget bedre.
Derfor besluttede familien Kaae at flytte i en campingvogn hos Helle Kaaes forældre i Sæby. Her boede de en lille måneds tid, inden de lånte et sommerhus nord for Strandby, hvor de boede i halvandet år. Det var her, Helle Kaae fik sit sammenbrud.
Efter denne drastiske nedtur overtog hendes far sagen og hjalp familien økonomisk og Carsten Kaaes far og mor købte et hus i Strandby, som den Rentolin-ramte familie nu bor til leje i. Deres eget hus er usælgeligt.
Deres økonomi er på pumperne, men de kører stadig videre takket være en forstående bank og familiens hjælp. Helle Kaae, som er uddannet social- og sundhedshjælper, læser nu videre til social- og sundhedsassistent og Carsten Kaae læser til bygningskonstruktør i Aalborg.


Ingen penge hos importør
Ved en prøvesag, som advokat Håkun Djurhuus rejste på vegne af seks familier ved retten i Hillerød faldt der dom i sommeren 2000. Her blev importøren Christian Bay sammen med fire byggemarkeder, der havde solgt Rentolin, dømt til at betale en erstatning på i alt 700.000 kroner til fire familier. Et byggemarked og en farvehandel slap, fordi det ikke kunne bevises, at Rentolinen var købt hos dem.

Dommen blev af begge parter anket til landsretten. Der var nemlig ingen penge at hente hos Christian Bay. Hans virksomhed Rentolin ApS var erklæret konkurs inden dommen i Hillerød. Efter virksomhedens opløsning i april 2001, stod alle tilbage med tomme lommer undtagen indehaveren af Rentolin ApS, Christian Bay, der havde skyndt sig til det solbeskinnede Californien. Forinden havde han tømt boet for værdier.

Selv om dommen blev anket af begge parter, valgte forsikringsselskaberne Codan og Zürich (overtaget af Tryg), der varetager hovedparten af de implicerede byggemarkeders interesser, at udbetale erstatninger for dokumenterede udgifter til indkøb af Rentolin, udskiftning af det behandlede træværk samt til genhusning, hvis den forurenede ejendom havde været fraflyttet.


Stop for udbetalinger

Men udbetalingerne fra forsikringsselskaberne blev standset, da der i foråret 2002 faldt en dom (i en fransk sag) ved EF-domstolen, som rejste tvivl om sælger (eksempelvis byggemarkeder) kan drages til ansvar for defekter i produktets sikkerhed. Denne regel er gældende i Danmark.

EF-domstolen mener, at den er i strid med produktansvarsdirektivet, som kun indeholder regler om, at det er producenten, der skal stilles til ansvar for skader, som skyldes defekte produkter. I praksis betyder det, at det ikke er muligt at sagsøge de farvehandlere og byggemarkeder, der har solgt Rentolin.
I de sager, hvor der var indgået skriftligt forlig, blev der udbetalt erstatninger. Men øvrige forligsforhandlinger blev standset af forsikringsselskaberne på grund af EF-domstolens dom.
Advokat Jens Rostock-Jensen, Kromann Reumert, København, der på forsikringsselskabernes vegne repræsenterer hovedparten af de sagsøgte mellemhandlere, er nu ved at udarbejde et udkast til en forelæggelsesskrivelse for EF-domstolen. Det skal behandles ved Østre Landsret 12. december. Før det retsmøde har været holdt, kan man ikke komme videre i Rentolin-sagen.


Forbrugere skal beskyttes

Den danske regering er imidlertid stærkt utilfreds med EF-domstolens afgørelse. Derfor forslår regeringen, at EU-kommissionen inden 1. juli næste år fremsætter et forslag om en ændring af direktivet. Det skal klart fremgå, at landene, som Danmark har gjort, kan vælge at skærpe sælgernes produktansvar, så skadelidte forbrugere også kan rejse krav mod den sælger, som forbrugeren allerede kender.
»Det er væsentligt, at produktansvarsreglerne sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af forbrugerne,« siger justitsminister Lene Espersen (K).
Det synspunkt er Rentolin-ofrene helt enige i. De klynger sig nu til det håb, at den danske regering, kan få indført ens produktansvarsregler over hele EU, så de kan se frem til de erstatninger, som de har ventet på i årevis.
Omkring 400 Rentolin-ramte familier har søgt erstatning. De repræsenterer kun en brøkdel af den Rentolin, der er solgt i Danmark.

Advokat Håkun Djurhuus, som har varetaget klientinteresserne for 306 Rentolin-ofre og ført sagen siden den første vundne landsretsdom i 1994 og de seks pilotsager ved retten i Hillerød har valgt at overlade den til advokat Poul Gudberg, Silkeborg bl.a. kendt fra eternittags-komplekset, der rummer ca. 800 erstatningssøgende klienter.
Poul Gudberg er imidlertid ikke den eneste advokat på Rentolin-sagen.
En stor del af medlemmerne i Landsforeningen af Rentolinofre i Danmark har valgt at lade sig repræsentere af advokat Bjarke Madsen, København, kendt fra Boneloc-sagen. De to advokater har dog ifølge Bjarke Madsen valgt at arbejde sammen om sagen. Men det bliver Bjarke Madsen, der skal mødes med forsikringsselskabernes advokat i landsretten i de seks sager fra retten i Hillerød, som begge parter har valgte at anke.


Otte års slagsmål

Slagsmålet om erstatninger i Rentolin-sagen, der startede med en klar domsafsigelse i landsretten i 1994 og en lige så klar dom i retten i Hillerød i sommeren 2000, er efter over otte års juridiske slagsmål endnu ikke afsluttet.

Knap 100 af de omkring 400 familier, som har valgt at gå rettens vej, har fået udbetalt erstatninger. Tilbage står over 300 familier, som også er blevet syge af de giftige dampe fra malingen. Mange af dem har ikke set én krone. Og kampen om erstatninger for de mén, de har pådraget sig kan trække ud i årevis. For godt nok er ingen eksperter i tvivl om, at den svampegift, der var hældt i Rentolin-dåserne er giftig og uegnet til indendørs brug, men at der skulle være tale om varige mén, er eksperterne dybt uenige om.
Helle og Carsten Kaas i Strandby har valgt at lade sig repræsentere af advokat Morten Wagner, Viborg, og spørgsmålet om mén kan bringe Helle Kaae i ophidset stemning.

»De psykiske mén, vi har pådraget os, kommer vi aldrig over. De uforstående læger og de benhårde, ufølsomme advokater fra modparten, vil jeg aldrig glemme. Alle vore penge står i et Rentolin-ramt hus, som ikke er noget værd. Vi kan hverken tage lån i huset eller sælge det. Vi har betalt med vort helbred. For forsikringsselskaberne er der kun tale om penge,« siger Helle Kaae.
bjarne.lampe@jp.dk


Fakta: Rentolinskandalen
I 1990'erne blev flere hundrede danske familier syge efter at have smurt den tilsyneladende ufarlige træolie Rentolin på gulve, køkkenborde og lofter. Mange måtte flytte ud i skurvogne og campingvogne, fordi de ikke kunne opholde sig i deres huse på grund af de giftige dampe fra træbehandlingsmidlet. I 1992 gav Miljøstyrelsen den danskeimportør Christian Juel Bay, besked om, at dåserne ikke må bære teksten ufarlig for mennesker, dyr og planter. Det påbud rettede producenter sig ikke efter.
I 1994 faldt der i landsretten en dom om, at Rentolin er giftigt og uegnet til indendørs brug. Efter dommen skrev Christian Bays leverandør Rentolin Svenska AB i Helsingborg, at han straks skulle ophøre med at sælge Rentolin til indendørs brug. Alligevel fortsatte Christian Bay med at sælge produktet uden denne advarsel Først i 1998 nedlagde daværende miljøminister Svend Auken (S) forbud mod, at Rentolin blev anvendt til indendørs brug.
Ved en prøvesag rejst af seks familier blev Christian Bay ved retten i Hillerød i sommeren 2000 sammen med nogle byggemarkeder, der havde solgt Rentolin, dømt til at betale en erstatning på i alt 700.000 kroner. Erstatningerne skulle bl.a. dække udskiftning af det behandlede træværk.
Inden dommen var Rentolin ApS blev erklæret konkurs marts 2000. Og efter konkursens afslutning og virksomhedens opløsning, var der ingen penge til Rentolin-ofrene og Christian Bay var for længst flygtet til Californien og politiet i Hillerød opgav at retsforfølge ham. Dommen fra Hillerød blev anket til landsretten, hvor den endnu ikke er afsluttet.
I 2001 skrev dagspressen, at forsikringsselskaberne var villige til at betale erstatninger for tingskader og nogle blev udbetalt. Men så faldt der i foråret 2002 en dom ved EF-domstolen, som rejste tvivl om sælger (eksempelvis byggemarkeder) kan drages til ansvar for defekter i produktets sikkerhed. Det betød, at forsikringsselskaberne lukkede kassen for erstatningsudbetalinger. Nu foreslår den danske regering, at EU-kommissionen inden 1. juli 2003 fremsætter et forslag om ændring af direktivet, hvor det klart fremgår, at forbrugeren også kan rejse krav mod den sælger, som forbrugeren allerede kender. Tekst: Bjarne Lampe

Billedtekst:
KNUST Familien Kaae i Strandby ved Frederikshavn lod sig overtale til at bruge det giftige træbeskyttelsesmiddel Rentolin i 1997. Siden er familiens tilværelse slået i stykker. Fra venstre den 37-årige Helle Kaae, Nathalie, 12, André, 8, og den 38-årige husfar Carsten Kaae i det hus de nu bor til leje i, efter at de har måttet forlade deres eget drømmehus på grund af giftige dampe. Ovenfor André, der fik udslæt og astmalignende anfald. Om natten måtte han bæres ud af det Rentolin-behandlede hus for at få frisk luft.Foto: BJARNE LAMPE